Artikler

Frøformering for begyndere

Valg af frø, medie og beholdere
Når supermarkederne og plantecentrene bugner med et væld af forskellige planter, hvorfor skulle nogle så ønske sig besværet med at opdyrke deres planter fra frø? Fordi frøformering er billigere, giver et større udvalg, og så vil du nyde tilfredsstillelse i at have opdyrket dine egne frøplanter.

For at få succes skal man give de korrekte forhold under spiring og vækst. Her er det væsentligste:
Hvis du er nybegynder ud i frøformering, så begynd med 'nemme frø', der hurtigt spirer, og som ikke kræver nogen særlig 'nusseri'. Det er meget nemt at blive revet med og købe for mange forskellige frøposer. Hvis du for aller første gang skal kaste dig ud i frøformingens kunst, så begræns dig til allerhøjest 10 forskellige frøtyper.

! Nemme frø: Solsikke, Tagetes, Zinnia, Tomat

Vælg den rette beholder
Du kan så dine frø i stort set hvilken som helst beholder, så længe den opfylder de basale krav; 5-7 centimeters dybde og med drænhuller. Der findes mange forskellige beholdere til frøformering, heriblandt plantebakker hvor man bredsåer (spreder frøene jævnt ud) og plantekasser med separate celler, hvor man sætter få, ofte ét, frø per celle. I byggemarkeder og planteskoler findes en del af disse 'minidrivhuse', men mange af disse har den skavank, at de ikke er dybe nok. Husk, 5 centimeter dybe som minimum!

Det bedste voksemedie
For at give optimale vækstbetingelser og undgå sygdomme og insektproblemer, bør frø såes i et jordløst voksemedie, og ikke i havejord. En god blanding er en fugtig og løs blanding af spagnum, vermiculite og perlite. Jo finere struktur jo bedre.

Du kan købe færdigblandet vækstjord eller blande din egen. Her skal du benytte et blandingsforhold på 1/3 vermiculite, 1/3 perlite, 1/3 behandlet sphagnum.
Husk at væsktmedier indeholder få eller slet ingen næringsstoffer. Du skal derfor give en svag gødning til frøplanterne lige så snart de spirer, og fortsætte denne behandling ugentligt indtil de overføres til større beholdere eller plantes ud.

Så snart dine frøplanter har opnået en størrelse hvor de kan håndteres, kan de plantes over i et grovere medie der indeholder lidt havejord eller sigtet kompost. En standardblanding indeholder 1/3 kompost, 1/3 perlite eller vermiculite, og 1/3 spagnum. Dette vil sikre at dine planter har adgang til jordens næringsstoffer, og de vil blive forberedt på livet i haven. Samtidig vil planterne vænne sig til de bakterier og andre mikroorganismer de snart vil stifte bekendtskab med.

Et spørgsmål om timing
Frø spirer og planter gror i forskellige tempi, så timing er vigtigt. Nogle frø, såsom fra selleri og porre, skal igang 12 uger inden de plantes ud i haven. Andre, f.eks. agurk og solsikke, har kun brug for tre eller fire uger (til gengæld kan de tage skade af at blive sået for tidligt!).

Se (og følg!) frøproducenternes anvisninger til korrekt såtidspunkt. Hvis du har planer om at så mere end bare et par typer frø, så lav et tidsplan, hvor du går baglæns fra det tidspunkt hvor du vil plante ud i haven.

Hvis dine frøplanter skal begynde livet i et drivhus eller et meget varmt rum, så skal du trække mindst en uge fra den anbefalede vækstperiode. Varme giver hurtigere vækst, og du kan hurtigt ende op med meget store planter, der er klar til udplantning lang tid før det varme vejr er kommet til landet.

Et sidste råd.
Hvis du har bredsået dine frø, så plant dem om i større beholdere efter 3-4 uger. Planterne bliver først rigtig glade når de har god plads til rødderne.

Opbevaring af frø

Frø er levende organismer, og har ikke uanet holdbarhed, men man kan gøre meget for at bevare frøene i lang tid frem. For at opnå den længste "holdbarhed" skal vi bare tænke på, hvad der får frø til at enten spire eller gå til, og så gøre det modsatte.

I naturen venter de fleste frø på at det fugtige og lune forår kommer med solens kræfter. Når det sker, går spiringsprocessen i gang. Så for at holde på frøene skal vi som sagt gøre det modsatte; ingen fugtighed, ingen varme, og slet intet lys.

Starter vi med fugtigheden, er de fleste købe-frø allerede tørre når de leveres. Der skal altså ikke gøres yderligere, ud over at de fortsat skal holdes tørre. Frø indsamlet i haven derimod, indeholder dels deres naturlige væske, men også den fugt de har optaget fra den fugtige haveluft. Disse indsamlede frø skal først tørres grundigt inden de pakkes væk for vinteren. Når frøene er tørre pakkes de, f.eks. i en papirkuvert eller lignende. Brug IKKE plastikposer. Disse frø-pakker skal så lægges i en beholder, der kan slutte tæt. Man behøver ikke investere i dyre beholdere, men kan med fordel benytte f.eks. rengjorte syltetøjsglas med skruelåg (glas fra babymos er helt ideelle, da de heller ikke fylder ret meget).

Så kommer vi til varmen. Her er det meget simpelt. Vi skal simulere en mild vinter, med en temperatur der svarer til hvad vi har i køleskabet. Så ind i køleskabet med beholderen med frø.
På denne måde har vi også allerede klaret lyset. Frøene har det nu tørt, koldt og mørkt.

Stratificering

Forestil dig, at hvert frø fra en egeskov spirer - et par tons. Dette ville give et enormt problem. Heldigvis regulerer Moder Natur dette fænomen - vi kalder det 'dvale-effekten'. Det er derfor at vi, før vi sår, skal vække frøene fra dvalen, og det er der vi skal bruge stratificering.

Eksempel : Rød Løn (Acer rubrum)

Kold stratificering
For hver 10 gram af frø fra Rød Løn tager man 1 liter sand eller en blanding af sand og muld. Sandet gøres fugtigt med 0,12 liter vand og blanding godt. Frøene lægges nu i sandet og der blandes igen forsigtigt. Hele blandingen skal nu i en plastikpose, der lukkes hermetisk, og således at der er så lidt luft tilbage i posen som muligt.

Posen lægges i køleskab ved 3-5 grader i 4 måneder, men husk at kontrollere fugtigheden en gang i mellem. Tilfør mere vand hvis derer ved at ske udtørring, så der holdes en konstant fugtighed.
Naturen vil måske overraske dig; spiring kan ske før de 4 måneders stratificering. I det tilfælde tager du forsigtigt de spirede frø fra og planter dem. I få tilfælde vil du opleve at der sker en vækst af svampe eller mug. Det er yderst sjældent, men hvis det sker skal du behandle din blanding med en eller anden form for fungicid.

At bruge en hel liter sand er i mange tilfælde alt for meget, men målene er benyttet til at illustrere blandingsforholdet. Lav selv mindre portioner der passer til dine frøes antal og størrelse.

Varm stratificering
Ud over at give frøene en kold og fugtig periode, har nogle frø også behov for varm stratificering. Her holder man frøene fugtige på samme måde som ved den kolde stratificering, men nu ved en temperatur på normalt ca 20 grader. Så istedet for køleskabet bruger man reolen, skabet, eller hvor man nu end lyster, bare ikke i vindueskarmen, da de indpakkede frø så vil få det alt for varmt. Find et sted i skyggen.

Såning
Forbered en blanding af 1/3 sand og 2/3 plantemuld. Fyld nu dine potter og så dine frø på overfladen af potten i en rimelig indbyrdes afstand. Læg nu et tyndt lag af sand/muldblandingen over frøene (endnu bedre: kun sand) i en tykkelse der svarer til frøenes tykkelse.

Potterne stilles et ikke for mørkt sted, og der lægges glas eller gennemsigtig plastik over potterne, så fugtigheden holdes konstant.

Husk : tykkelsen af laget af sand/muld over frøene må aldrig være større end frøenes tykkelse.