Birketræet fældes

I toppen af haven, tæt på huset, står et stort gammelt birketræ, som tidligere ejere har maltrakteret på det groveste, ved en meget uskøn afskæring af de to primære stammer, ca. 8 meter oppe. Træet har efterfølgende forgrenet sig, og dækker om sommeren for hele huset, så terrassen er skygget helt, og udsynet til haven er blokeret fra alle sydvendte vinduer.

Det har fra start ved overtagelsen af huset været planen at træet skal væk. Inden længe skal jeg i gang med mit drivhusprojekt. Nu er det blevet rette tid til træfældning, så der bliver plads til drivhuset (og plads til at få lagt træet ned uden at ødelægge for meget).

Bevæbnet med tov, talje, en svoger og en motorsav gik vi i gang i går formiddags.

Der blev ført et kraftigt tov med en talje ned til en stamme bagerst i haven. Selvom jeg stolede på mine evner til at få træet til at falde i den rigtige retning skader det ikke med lidt sikkerhed.

Træet blev fældet, og efter nogle timers arbejde igår og idag med motorsaven var sidegrene skåret op, stammen delt i håndterbare stykker, og huset kommet til syne.

Træet kommer nu til mine forældre, hvor det vil lune i deres brændeovn til næste vinter.

Billede fra salgsopstillingen der viser huset  eller rettere  ikke viser huset  men kun birketræet der dækker huset.
Billede fra salgsopstillingen der viser huset eller rettere ikke viser huset men kun birketræet der dækker huset.
Et enkelt snit skråt ned bagfra  og så bør det falde hvor jeg har tænkt det.
Et enkelt snit skråt ned bagfra og så bør det falde hvor jeg har tænkt det.
Byttet nedlagt.
Byttet nedlagt.
… og parteret.
… og parteret.
Nu med luft og lys ved huset.
Nu med luft og lys ved huset.
Et par rummeter brænde klar til transport og hugning.
Et par rummeter brænde klar til transport og hugning.
Den tilbageværende stub  der får lov til at blive nedbrudt i sit eget tempo. Her kommer fuglebadet til at stå.
Den tilbageværende stub der får lov til at blive nedbrudt i sit eget tempo. Her kommer fuglebadet til at stå.